Vacciner - udvikling og afprøvning

Udvikling og afprøvning - trin for trin
Udviklingen af nye vacciner er en langsommelig og bekostelig proces, der sjældent tager under 10-15 år og i nogle tilfælde helt op til 50 år. Og så er det kun ca. 1 ud af 1.000 kandidater til nye vacciner, der overhovedet ender med at komme på markedet. Inden da har forskere og medicinalfirmaer samarbejdet om:
  • At genkende og forstå sygdommen
  • At forstå sygdommens natur på celleniveau
  • At udvikle vaccine-kandidater og teste deres stabilitet og sikkerhed ved dyreforsøg
  • At afprøve vaccinen på mennesker
    • Fase 1: Sikkerhed
    • Fase 2: Sikkerhed og immunitet
    • Fase 3: Sikkerhed, immunitet og effektivitet
  • At producere vaccinen til offentlig og kommerciel brug
  • At få vaccinen officielt godkendt
  • At vinde accept for vaccinen blandt læger, politikere og befolkningen
Hvilket trin befinder FUTURE 2- vaccinen sig på?
Den vaccine, vi bruger i FUTURE 2-undersøgelsen er nået igennem fase 3, hvor vi har dokumenteret, at den er sikker (dvs. at der ikke er nogen nævneværdige bivirkninger), at den med 100% effekt beskytter mod HPV 6, 11, 16 og 18. HPV-vaccinen er indsendt til officiel godkendelse og forventes at komme i handlen i 2006.

Hvilke krav stiller man til vacciner?
Ingen vaccine kommer på markedet, inden den lever op til en lang række strenge krav – herunder:

1) En vaccine skal være sikker. Man kan ikke forlange, at en vaccine skal være 100% sikker, men man kan forlange et rimeligt forhold mellem fordele (beskyttelse mod sygdom) og ulemper (bivirkninger) hos langt det overvejende flertal af dem, der får vaccinen. Mon ikke de fleste ville acceptere bivirkninger i form af forkølelsessymptomer som prisen for at få en effektiv vaccine mod HIV?

2) En vaccine skal være effektiv. Dvs. at den skal frembringe en stærk og målbar immunreaktion. Dog er mennesker og deres immunsystemer så forskellige, at man ikke kan fremstille en vaccine, der er 100% effektiv for alle.

3) En vaccine skal være stabil under opbevaring. Nogle vacciner er lette at opbevare, fordi de findes i pulverform og kan tåle stuetemperatur uden at miste deres kraft og stabilitet. Andre er mere sarte og skal holdes nedkølede fra producent til patient. De sidste kan desværre være problematiske at håndtere i fattige lande - fx i flygtningelejre.

Læs mere om, hvor raffineret fremstillingen af vacciner efterhånden er blevet - og om, hvordan HPV-vaccine bliver til.

Til toppen

Læs mere om Årstal for indførsel af vaccinationer i Danmark
  • Difteri 1943
  • Stivkrampe 1949
  • Polio 1955
  • Kighoste 1961
  • MFR (Mæslinger, Fåresyge, Røde hunde) 1987
  • Meningitis 1993
Kilder
1) Understanding Vaccines. National Institutes of Health, National Institute of Allergy and Infectious Diseases. NIH publication No. 98-4219. Januar 1998.

2) Download pjece om Børnevaccinations-programmet i Danmark. Sundhedsstyrelsen 2003.