Vacciner - fremtidens vacciner

Inden for de seneste år har udviklingen af vacciner taget et tigerspring, og forventningerne til fremtiden er store. Her beskriver vi nogle eksempler på traditionelle vacciner, på 2. generations vacciner - herunder den HPV-vaccine, vi tester i FUTURE 2-undersøgelsen - og slutter af med et par eksempler på fremtidens vacciner, der umiddelbart lyder som noget, der er for godt til at være sandt.

Eksempler på traditionelle vacciner

Vacciner mod kolera, pest, influenza og hepatitis A er eksempler på traditionelle inaktiverede vacciner, som fremstilles ved at dræbe den sygdomsfremkaldende mikroorganisme. Inaktiverede vacciner er stabile og sikre - de kan ikke "live op" og gøre folk syge. Derimod skaber de en relativt svag immuneffekt, og det er derfor nødvendigt at give dem mere end én gang.

Vacciner mod gul feber, mæslinger, røde hunde og fåresyge er eksempler på traditionelle vacciner, der fremstilles ud fra levende mikroorganismer, hvis sygdomsfremkaldende egenskaber svækkes eller ødelægges. De er typisk så effektive, at de kun skal gives én eller to gange for at give livsvarig beskyttelse. Selvom der kun er en teoretisk mulighed for, at svækkede vacciner kan "live op igen", holder man løbende skarpt øje med dem for at være på den sikre side. Tilsvarende holder man også skarpt øje med paraplyvacciner med svækket vaccine som fx MFR (Mæslinger, Fåresyge, Røde hunde) for at sikre sig mod mutationer (at levende organismer forandrer sig).

Eksempler på 2. generations vacciner
Sammen med DNA-teknologien opstod der en række muligheder for at udvikle vacciner mod nye sygdomme - og for at forbedre sikkerhed, stabilitet og effektivitet på både nye og ældre vacciner. Ved at arbejde direkte på arvematerialet (DNA'en) i den sygdomsfremkaldende mikroorganisme er det muligt at gå helt nye veje.

Meningitis kan bl.a. skyldes en bakterie (haemophilus), der gemmer sig bag en uskyldigt udseende overflade, som immunforsvaret hos børn og unge ikke kan genkende. Her tager man en del af en helt anden mikroorganisme, som immunforsvaret KAN genkende, og sætter den på overfladen af den skadelige bakterie. Derved bliver det muligt for børn og unge at udvikle modstandskraft mod en sygdom, som vi indtil ca. 1993 ikke kunne beskytte dem imod.

HPV-virus består, groft sagt, af en kerne, der rummer sygdommens arvemateriale (DNA), og en kappe, der dels beskytter kernen og dels kan hæfte sig fast på kroppens celler. Når kappen har sat sig fast på cellerne i livmoderhalsen, kan arvematerialet fra kernen pumpes over i cellen via en overføringsmekanisme. Virusen har nu overtaget kontrollen med cellen og bruger cellens produktionsapparat til at kopiere sig selv i milliardvis.

I den HPV-vaccine, vi bruger i FUTURE 2-undersøgelsen, arbejder man udelukkende på en kappe. Dvs. at vaccinen er fremstillet direkte ud fra den DNA-sekvens, der beskriver kappen, uden nogen sinde at have været i nærheden af en HPV-virus. Det betyder, at vaccinen er meget sikker og under ingen omstændigheder kan "live op igen". Ydermere er HPV-vaccinen sammensat af kapper fra fire forskellige HPV-virus: HPV 16 og 18, der er hovedansvarlige for udvikling af celleforandringer, og HPV 6 og 11, der kan give kønsvorter. HPV-vaccinen beskytter derfor ikke bare mod kronisk HPV-infektion, celleforandringer og livmoderhalskræft, men også (som en sidegevinst) mod kønsvorter.

Fremtidens vacciner
Forskere verden over er på sporet af en række nye metoder til at udvikle og håndtere vacciner. Nogle af dem lyder som ren science-fiction, men de kan meget vel blive fremtidens vacciner. Eksempelvis arbejder man på at give flere doser på én gang i form af mikrosfærer (små partikler), der afgiver vaccinen over lang tid. Ligesom der forskes i spiselige vacciner i form af genmanipulerede planter, som fx bananer eller kartofler. Hvis det sidste lykkes, vil metoden gøre det umådeligt meget lettere at håndtere vaccinationsprogrammer, fx i verdens fattige lande.
For især hér mærker man, at vacciner er blandt de stærkeste værktøjer, vi har, når det gælder om at forebygge sygdom og lidelse.

Til toppen
Læs mere om Vidste du
  • at før MFR-vaccinen blev indført i Danmark i 1987 fik 1 ud af 1.000-2.000 børn hjernebetændelse af mæslinger, og 5 døde under hver epidemi
  • at 1 ud af 100.000 vaccinerede til sammenligning får hjernebetændelse, og at der ikke har været nogen dødsfald siden 1987
  • at mæslinger er meget smitsom, og at stort set alle børn fik sygdommen tidligere
  • at vi helt ville kunne udrydde mæslinger og undgå vaccinationer, ubehag og bivirkninger, hvis stort set alle børn blev vaccineret
  • at p.t. bliver 10-15% af børnene ikke vaccineret
Anbefalet litteratur
Hos Sundhedsstyrelsen kan du hente en Pjece om Børnevaccinations-programmet i Danmark med oplysninger om vaccinerne og de sygdomme, de skal beskytte imod, om vaccinationstidspunkter m.m. Pjecen er i pdf-format og fylder 32 hurtigt læste sider.

Hos den amerikanske sundhedsorganisation kan du downloade en håndbog om vacciner, som giver god og letlæst introduktion til vacciner, immunsystemet m.m. Håndbogen er i pdf-format, fylder 38 sider og er på engelsk.

Hent håndbogen "Understanding Vaccines"
Kilder